Friday, April 10, 2009

Mads Mikkelsen med i ny international storfilm


Mads Mikkelsen har endnu en gang sikret sig en rolle i en international film. Denne gang skal Mads give den som old-græker i stort drama.

I ”Titanernes kamp” skal danskeren spille over for blandt andet Sam Liam Neeson, Ralph Fiennes og den tidligere bondbabe Gemma Arterton.

Det er filmselskabet Warner Bros., der står bag den kommende storfilm, som er et græske gudeepos i stil med Herkules.

***

Prins Joachim med i Klovn


Casper Christensen og makkeren Frank Hvam har gjort lidt af et scoop. Som en overraskelse i deres sidste sæson af ”Klovn” har de fået selveste prins Joachim til at medvirke.

Episoden vil dog ikke blive vist på TV. Man skal have fat i dvd’en ”Røvtur”, der netop er udkommet, for at se den danske prins på slap line.

Joachim optræder på ekstramaterialet sammen med sin gode ven, Oscar Siesbye. Klemt ned i en sofa mellem Casper og Frank sidder de to gæster og kommenterer på et helt afsnit, mens de gang på gang bryder ud i store latterbrøl over pinlighederne, der bliver vist på skærmen foran dem.

***

Wednesday, February 18, 2009

Klovn takker af


Sjette sæson af den populære komedieserie 'Klovn' bliver indledt på mandag på TV 2 Zulu.

Frank Hvam dummer sig mere end sædvanligt, og Casper Christensens held slipper op, hedder det i foromtalen til sæsonpremieren.

Samtidig er det også sidste sæson 'Klovn', der skydes i gang.

»Det er en forrygende sæson - den bedste nogensinde - og det bliver et vemodigt, men underholdende farvel til Danmarks bedste sitcom nogensinde«, siger Maiken Wexø, programchef på TV 2 Zulu.

***

Wednesday, February 11, 2009

Iben Hjejle glimrer i et glimt


Iben Hjejle får næsten stjålet rampelyset fra megastjerne Michelle Pfeiffer i en kort scene i den kulørte film "Cheri" om lukusludere i Paris.

***

Monday, February 2, 2009

CD'er flyver over disken i discount-butikker


Cd'en er ikke død, men lever i bedste velgående i discountbutikken Tiger, hvor man kan sælger nichemusik som fx jødisk folkemusik for 20 kroner. Det sælger i stor stil.

***

Vil du være med i Steen Jørgensens kor?


Er du mand og bor du på Christianshavn eller omegn, har du nu mulighed for at komme med i AllStars. Steen Jørgensen har netop sat jagten ind på medlemmer til sit AllStars-kor, som skal bestå udelukkende af mænd!

***

Anders Breinholt vært ved DMA


Anders Breinholt skal være vært ved dette års Danish Music Awards, der løber af stablen den 28. februar i Glassalen i Tivoli.

Det er første gang, den 36-årige tidligere sorte spejder er vært for DMA.

Han skal lede cirka 1000 feststemte publikummer gennem en aften, hvor flere debutanter er nominerede.

Sys Bjerre er nomineret i hele seks kategorier, Veto i fem og Mike Sheridan i en enkelt.

Årets DMA bliver ikke vist på tv, og derfor er der et antal billetter til offentligt salg. Billetsalget åbner mandag den 2. februar kl. 10:00.

***