Thursday, January 24, 2008

Danske kvinder vil have en machomand

Mere end hver anden danske kvinde går efter en klassisk machomand, viser en undersøgelse, som Europas største datingside Meetic har foretaget blandt brugere i de europæiske lande.

Kun hver femte kvinde går efter den såkaldt metroseksuelle mand, som fodboldikonet David Beckham skal være repræsentant for.

Parterapeut og forfatter Martin Østergaard mener, at flertallet af de danske kvinder vil have en traditionel mand, fordi de netop selv er traditionelle kvinder.

- Kvinderne er søde, blide og følelsesmæssige, og de vil have deres naturlige modstykke, som er den tavse og hårde mand, der ikke går voldsomt op i udseendet, men som til gengæld har benene solidt plantet på jorden, siger han til metroXpress.

Han nævner Nana Birk Larsens far i tv-serien 'Forbrydelsen' - skuespilleren Bjarne Henriksen - som en klassisk machomand, der tiltrækker kvin­der.

Sexolog og parterapeut Maj Wismann mener, at kvinder slet ikke hører sammen med de moderne metroseksuelle mænd. Jo mere maskulin manden er, jo mere feminin og prinsesse-agtig føler kvinden sig.

- Kvinder vil have en maskulin mand, som er helt rolig, når kvinden spontant sætter sig ned på køkkengulvet og græder. En metroseksuel mand sætter sig bare ned ved siden af hende og græder med. Det gør kvinden utryg, siger hun.

De resterende 23 procent af kvinderne, der hverken går efter en metroseksuel mand eller en machomand, stiller kun det krav til manden, at han skal være "renlig". 500 danske kvinder har deltaget i undersøgelsen ud af knap 8.000 europæiske datere.

***

Tuesday, January 22, 2008

Danskere nomineret til Oscars


Den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen og den danske kortfilm "Om Natten" er blandt de nominerede ved årets Oscar-show. Det blev offentliggjort i dag ved en ceremoni i Beverly Hills i Californien.

49-årige Viggo Mortensen er nomineret til bedste mandlige hovedrolle for sin præstation som den russiske mafiachauffør Nikolai i filmen "Eastern Promises", der er instrueret af David Cronenberg.

Han er oppe mod notabiliteterne George Clooney, Johnny Depp, Daniel Day-Lewis og Tommy Lee Jones i konkurrencen om den eftertragtede statuette.

I kategorien bedste kortfilm er der også danske vinderchancer. Her er "Om Natten" nemlig nomineret.

Filmen skal konkurrere mod andre "Live Action Short Film". Den handler om tre unge kræftsyge kvinder, og den er instrueret af Christian E. Christiansen og produceret af Louise Vesth.

***

Tuesday, January 15, 2008

Musikprogrammet til Aarets Steppeulv

et en stor glæde for Foreningen af Danske Musikkritikere hermed at præsentere musikprogrammet til udelingen af årets Steppeulv fredag den 1. februar kl. 20 i Store VEGA, København.

Aftenens line-up mobiliserer en stribe fremragende livenavne fra den danske musikscene: den eksplosive garagerocker The Setting Son, den noble Claus Hempler, det stærkt ekspressionistiske Speaker Bite Me, det foruroligende furiøse Marybell Catastrophy samt et eksklusivt samarbejde mellem nomineringstopscorerne i hiphopensemblet Suspekt og elektrorockerne VETO.

Billetter til prisfesten i Store VEGA koster 150 kr. og sælges via www.billetlugen.dk.

Se den fulde liste over de nominerede på www. steppeulv.dk.

Årets Steppeulv gennemføres med støtte fra Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, DJBFA, Kopifon, Roskilde Festival og VEGA.

Yderligere oplysninger hos FDM’s formand Klaus Lynggaard 29 46 58 10.

Med venlig hilsen,

FDM

Foreningen af Danske Musikkritikere består af musikanmeldere fra aviserne Berlingske Tidende, BT, Børsen, Dagbladet Information, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, Jyllands-Posten, Politiken, Urban, Weekendavisen, Nyhedsavisen og Århus Stiftstidende.

***

Monday, January 14, 2008

Twin Peaks paa DVD

MENS hele familien Danmark de sidste måneder op til nytår lystigt debatterede Forbrydelsen, roste dens indlysende kvaliteter og dadlede DRs generelle forringelse, udkom d. 27. november et samlet sæt med netop den serie, som Forbrydelsen ubetinget skylder mest og som ved sammenligning får den ellers skamroste DR-produktion til at ligne en nuttet og vandkæmmet spejderdreng fra Virum. Twin Peaks (1990-91) hedder serien og kender De den ikke, er De ganske enkelt gået glip af tv-seriernes kollektive og foreløbige højdepunkt, en produktion der går så langt ud over tv-mediets normale grænser og som hjemsøger verden med et så insisterende og dybt indhold, at man med de akademiske, populærvidenskabelige og journalistiske undersøgelser kun har skrabet i overfladen.

Læs hele artiklen på weekendavisen.dk her.

***

Nikolaj Coster-Waldau i primetime

Selv om det er længe siden, Nikolaj Coster-Waldau for alvor har gjort sig bemærket på de danske biograflærreder, er han nu på vej mod et gennembrud i USA.

Her har han netop overstået 11 af de planlagte 22 afsnit af tv-serien 'New Amsterdam', hvor han spiller en udødelig politibetjent fra New Yorks drabsafdeling.

Umiddelbart lyder det som en lidt særpræget handling, men tv-selskabet Fox har tilsyneladende stor tiltro til plottet og den danske skuespiller.

Efter lidt forskellige meldinger om sendetidspunktet, har Fox nu besluttet sig for at lægge serien i kølvandet på 'American Idol'. Det skulle garantere 'New Amsterdam' en gedigen succes, fordi realityprogrammet er et af landets mest sete shows.

***

Wesley Snipes i rollen som Mogens Glistrup

Mogens Glistrup nægtede at betale skat. Skuespilleren Wesley Snipes spiller nu samme rolle i de amerikanske retssale.

Fra 1999 til 2004 har Wesley Snipes tjent 38 mio. dollar på sin skuespillerkarriere. Og hvor meget har han så betalt i skat? Ikke en dollar, skriver The New York Times.

Mens andre kunstnere ubevidst kommer til at overtræde skattelovgivningen, så har Wesley Snipes en helt anden forklaring på hans manglende bidrag til skattefar: Han er ikke forpligtet til at betale, mener han.

Læs hele artiklen på epn.dk her.

***

Saturday, January 12, 2008

Rygestop er sex-faktor


'X Factor'-dommer Remee skal giftes og stråler over at få lov til at coache talenter - og så er det i øvrigt slut med smøgerne.

- Det er rystende klart at se, om der er talent hos dem, der stiller op i 'X Factor'. Og jeg har egentlig bare et ønske om at være det for andre, som jeg ikke selv havde, da jeg begyndte. Hvis jeg havde haft sådan en som mig -?en coach -?kunne jeg fan'me være kommet langt.

Remee er endnu en gang dommer i et talentshow. Først tvang datteren Emma ham til at stille op i TV2's 'Scenen er din'. Nu har han i DR1's mere rå 'X Factor' brug for alt, hvad han tidligere har lært.

Læs hele artiklen på ekstrabladet.dk her.

***

Tuesday, January 8, 2008

Sean Penn var sin kone utro

Sean Penn

Selvom Sean Penn og Robin Wright har forholdt sig fuldstændig tavse, hver gange de er blevet udspurgt om årsagen til deres skilsmisse, har amerikanske medier alligevel fundet frem til årsagen til afslutningen på Oscar-vinderens årelange ægteskab, skriver msnbc.com

Det startede ellers så uskyldigt og romantisk. Parret tog kort før jul på en hyggelig weekend oppe ved Lake Tahoe. Men allerede da parret checkede ind på Squaw Valley Resort forlangte Sean Penn to seperate værelser, til Robin Wrights store overraskelse.

"Sean tilbragte ikke ret meget tid sammen med sin kone. Han opholdt sig mest på sit værelse og da Robin blev træt af isolationen, gik hun over til hans suite og fandt ham plørefuld og i seng med to russiske piger", beretter en kilde tæt på Robin Wright.

Skuespilleren fortsatte sin fest til langt ud på natten og da han blev spurgt om, hvor hans kone var, sagde han: "Det er jeg da ligeglad med".

***

Thursday, January 3, 2008

Jokeren er blevet far!

Den 34-årige rapper og pladeselskabsbagmand Jesper Dahl - bedre kendt som Jokeren - er blevet far for første gang.

Storby-stodder, Gigolo Jesus, Alpha Han, Jesper Dahl og Jokeren.

Kært barn har mange navne, men nu skal den danske rapper og pladeselskabsbagmand med de mange navne snart til selv at finde på et navn til sit første barn - en velskabt datter født på Rigshospitalet 2. juledag.

Moderen - fotografen Kamilla Bryndum - er sammen med Jokeren hjemme igen i parrets lejlighed på Østerbro. Det skriver SE og HØR.

- Ja, den er god nok. Vi er lige kommet hjem, og jeg er meget stolt. Men nu trænger vi altså til fred og ro, siger den nybagte far til ugebladet.

***