Monday, February 11, 2008

Sort Sol medlem gaar solo



Det berømte danske bands trommeslager Tomas Ortved debuterer som solist.

Han har været en blandt flere musikere i 30 år.

Nu træder Tomas Ortved ind i rampelyset. Trommeslageren i Sort Sol udgiver sin solodebut, der hedder "Sun Pistol". [Lyt til 3 numre på MySpace her].

Første lyd er singlen "America", som udkommer 11. februar. Den 3. marts kommer albummet.

Albumet er indspillet i tæt samarbejde med Hilmer Hassig. Han var i 1980'erne medlem af synthrockbandet Scatterbrain og blev siden en flittigt benyttet gæsteguitarist.

Hilmer Hassig arbejdede i en årrække sammen med bl.a. Lars H.U.G. og blev siden medlem af Love Shop. I en pressemeddelelse skriver pladeselskabet, at Hilmer Hassigs "stemningsmættede elektriske guitar er her, der og alle vegne på Sun Pistol".

Albummet bliver udgivet af det gamle punkrock-pladeselskab Irmgardz, der er genopstået i dette årti.

Sort Sol har siden årtiets begyndelse ikke givet lyd fra sig.

Universal Music pønser dog med statsstøtte på at udgive et bokssæt med musik og billeder, præget af Sort Sol, der begyndte som Sods - og Tomas Ortved ved trommerne.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home