DR vil lave nye optagelser til dramaserien 'Sommer' efter dom
DR finder en ny til rollen og tager en række scener om i serien 'Sommer', efter at en mandlig skuespiller netop er blevet idømt samfundstjeneste og en betinget fængselsdom for forsøg på anden kønslig omgang end samleje.
DR finder en ny skuespiller og vil tage en række scener om til den kommende dramaserie 'Sommer'. Det sker efter, at det er kommet frem, at en ung skuespiller i serien har fået en betinget dom.
DR har valgt at finde en anden til rollen, fordi den mandlige skuespiller netop er blevet idømt samfundstjeneste og en betinget fængselsdom for forsøg på anden kønslig omgang end samleje. DR har hverken været orienteret om sagen, eller om at dommen var på vej, før skuespilleren selv orienterede DR om dommen mandag.
"Det er en dybt beklagelig sag for alle parter. Men for os er der intet andet at gøre end at finde en anden til rollen og lave hans scener om. Den pågældende skuespiller medvirker i en lille, gennemgående karakter i ’Sommer’, men emner som kærlighed og sex er helt centrale i rollen, og også derfor kan han ikke fortsætte, selv om han er en talentfuld skuespiller," forklarer DR1-chef Ulla Pors Nielsen.
Forventer fortsat premiere i starten af 2008
Hun understreger, at DR ville have stoppet samarbejdet med skuespilleren, hvis man havde kendt til sagen tidligere.
Det afgørende for DR er her, at netop denne rolle er uforenelig med den sag, han har været involveret i.
Selv om dommen nu giver medarbejderne i DRs fiktionsdivision ekstraarbejde, forventer Ulla Pors Nielsen fortsat, at serien ’Sommer’ kan få premiere på DR1 i begyndelsen af 2008.
I gang med at finde ny skuespiller
DR har endnu ikke et samlet overblik over, hvad genindspilningerne af scenerne kommer til at koste, men DR vil forsøge at begrænse ekstraudgifterne mest muligt ved at kombinere dem med optagelserne til kommende afsnit. Allerede tirsdag gik DR i gang med at finde en ny skuespiller til rollen.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home