Monday, September 17, 2007

Interview med Tal R

Tal R tropper op på Louisiana med slidt kasket og tyggegummi. Men selvom han ligner en gadedreng, skal man ikke tage fejl. Når han åbner munden, taler han et dannet sprog, og ordene er reflekterede. Selvom han prøver at sno sig udenom, bliver han tændt, når han skal sætte ord på maleriet:

»Det er mit sprog. Min funktion i samfundet er at beskrive, hvad det vil sige at være menneske, og hvorfor vi har alle de her besværlige følelser som længsel, vrede, og angst. Når man ser mine billeder, er det ikke min opgave at gøre beskueren klar. Tværtom, for tingene er nu engang komplicerede. Jeg vil gerne skabe en kløft i folks opfattelse, så der bliver plads til at undre sig,« forklarer han, mens han mageligt slænger sig i sofaen.

»Jeg kan kun tage mit job alvorligt, hvis jeg tror på, at folk får noget med hjem, og jeg vil godt give alle en doggybag med,« fastslår han og konstaterer, at det da egentlig var et meget godt ord, han fandt der.

»Kunstens job er at byde op til lanciers og så smide nogle uforudsigelige trin ind. Man tror, det hele er, som det plejer, men så sker der noget. Som kunstner kan man både blæse og have mel i munden. Man er nødt til at komme væk fra sig selv for at kunne finde tilbage til sig selv,« forklarer han.

Læs hele interviewet med Tal R på avisen.dk her.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home