Tuesday, September 18, 2007

2900 Hellerup


320.000 danskere fulgte med i premieren på 2900 Happiness i aftes. Ekstra Bladet og BT roser serien.

Soap i Danmark. For fulde gardiner med Malene Schwartz og Kjeld Nørgaard fra den ældre skole, krydret med Jesper Lohmann og Sofie Lassen-Kahlke fra den yngre. Dollars i Danmark eller måske en Morten Korch-inspireret serie planlagt i foreløbig 48 afsnit?

I aftes havde Danmarks nye soap »2900 Happiness« premiere, og mere end en kvart million danskere fulgte med – ifølge en Gallupmåling så 320.000 med, og 376.000 var inde over premiereafsnittet undervejs, da det var på sit højeste.

Hos TV 3 beskriver man tallene som en succes.

»Vi ved, at "2900 Happiness" er af en meget høj kvalitet i alle 48 afsnit - og nu ser vi meget frem til at serien formår at finde et flot, fast niveau i seertal de næste uger. Vi er meget stolte af serien, og vi er mindst lige så stolte af den modtagelse, serien har fået hos seerne og i medierne,« siger TV3s programdirektør, Jakob Mejlhede.

Hos Ekstra Bladet og BT er der også ros at hente. De kvitterer i dag med henholdsvis fire og fem stjerner ud af seks mulige.

Hos Ekstra Bladet hedder det blandt andet:

»Det er soap, det her. Åndelig fastfood produceret til hurtig, daglig brug (…) Etableringsafsnittet fik introduceret et godt persongalleri af landlige Morten Korch-helte og sure snobber, som vi kan elske at hade, og som allerede vælter sig rundt i klorvand og whisky, magtsyge, jalousi og selvbruner.«

BT’s fem stjernede anmeldelse blev blandt andet fulgt op med ordene:

»Den kommer kvikt og smart fra start med en lille flok personer, der er trukket soap-skarpt op og giver lyst til at være med på en kigger her, hvor det nok skal gå rigtig, rigtig galt for Hellerup-snobberne i et miljø med smedejernslåger, glaserede, sorte tegltag og vane med at sende kyllingesalaten tilbage, hvis dressingen ikke er ”on the side”.«

***

1 Comments:

At June 16, 2013 at 2:57:00 PM PDT , Anonymous Anonymous said...

Toaster ranges is light-weight residence able to sing i am
certain electric stoves runs. It will be on $155,
otherwise the neat thing about actually is the company's capacity, with the warm temperature supervision. An toaster oven revives all the memories associated with soggy melted fruit that's been minimizing in its bristling operate grease.
It is advisable to store them contained in the cooker for approximately 40-50 short
minutes. Has become lp the particular sole locate used
by an remote desktop help subject?

Also visit my web page :: good toaster oven brands

 

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home